Torsdag 8 desember 2022 kl 18,00 årets julemøte.

 

MERK

Vi har valgt å flytte julefeiringen far Nordens hus til St. Hanshaugen Seniorsenter er beliggende i stueetagen og adressen er: Lovisenberggata 4E. Det er rett overfor Lovisenberg kirke. Bus nr. 37 går nesten til døren.

 

 

 

Samarbeid Christian den fjerdes laug

Kong Christian den IV, konge av Norge og Danmark, står fortsatt som en av desterkeste og mest levende konger i folks bevissthet. Han var en frodig og festligfigur, som appellerte til fantasien. Utallige er de plasser, gater, institusjoner, restauranter og cafeer som er oppkalt etter ham. På Stortorvet i Oslo står han fremdeles å peker. Det er i hans ånd, - « blott til lyst » - humor, kultur, sang, god mat og drikke - at vi for 23 år siden etablerte Christian den IV’s laug i Oslo.
Danskene har hatt sitt laug i Aalborg siden 1945. Internasjonalt er det over syv tusen personer som med stolthet bærer C 4-nålen, deriblant dronning Margrethe, to amerikanske presidenter og et utall ledende personer fra politikk, kultur og samfunnsliv for øvrig. I Norge er vi over 450 medlemmer. Vi har 4-5 møter i året med god mat og vin tilpasset sesongen, underholdning, sang, musikk og interessante foredrag i Militære Samfund i Oslo.  Vi legger stor vekt på det sosiale på våre arrangementer, som gir anledning til å treffe spennende mennesker fra alle yrkesgrupper.

Vårt formål er:  ”Feststemt å hedre den dansk/norsk konge  Christian den fjerdes minne i Majestetisk ånd”.  Utlagt betyr dette egentlig at vi dyrker bordets gleder og den gode samtales kunst – eller som Kong Christian den IV ville sagt det: ”at gavne og fornøie, ha stedse det for øiet”.

Endre teksten ved å klikke på Rediger i tekstens ramme

Nationalmuseets kommende særudstilling i anledning af 1814

I flere end 400 år var danske og norske søfolk tæt forbundne i den danske flåde. Berømte søhelte som Tordenskjold og Ivar Huitfeldt var norske. Det samme gælder flere tusind norske søfolk, der sammen med danske søfolk bemandede skibene i kongens flåde. De sejlede og kæmpede, levede og døde side om side under fælles flag. 

Det er deres og flådens fælles historie, som Orlogsmuseets fortæller i den særudstilling, der åbnes officielt i overværelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og den danske forsvarsminister 21. maj kl. 15.00.

- Selvom man i mange sammenhænge taler om den dansk-norske flåde, så udgjorde nordmændene faktisk to tredjedele af det menige mandskab ombord på orlogsskibene, mens officererne overvejende var danske, fortæller museumsinspektør Jakob Seerup, der har stået for opbygningen af udstillingen og fortsætter:

- Flåden var en integrerende faktor i datidens samfund. Flåden var det sted, hvor danskere og normænd var allerbedst integrerede og forholdet mellem de danske og norske søfolk var uden modsætninger.

Tordenskjold ikke til at komme udenom

Gennem fem udstillingsrum fortæller udstillingen søfolkenes fælles historie. Vi er med under Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, hvor stort set alle fiskere og søfolk var udskrevet til tjeneste i flåden. Næsten 600 søfolk omkom, da linjeskibet ”Dannebroge” sprang i luften under slaget i Køge Bugt i 1710. Udstillingen viser en stor model af ”Dannebroge” samt genstande og vragdele fra skibet.

- I udstillingen kan man se en digital version af den norske sømand Niels Trosners dagbog, som er en unik kilde til ”Dannebroges” endeligt, og publikum kan bladre i den og se den lille tegneserie, som øjenvidnet Trosner tegnede i sin dagbog af ”Dannebroges” dramatiske forlis, siger Jakob Seerup.

Kaptajnen på ”Dannebroge”, kommandør Iver Huitfeldt, sprang i luften sammen med sit skib og vandt sig titlen som søhelt. Hans historie fortælles sammen med Peder Wessel Tordenskjold, hvis navn og liv ikke er til at komme uden om i en udstilling om flåden.

Et spor af død
I udstillingens to næste rum er man med ombord på orlogsskibet ”Bornholm” under et togt til Vestindien i 1780. Her kan man opleve sømandslivet under dæk, ligge i en sømandskøje og høre fortællinger om togtet og søfolkenes mad, eller sidde ved søfolkenes bord og spille terninger, ligesom datidens sømænd gjorde.

Gæsterne kan også prøve et digitalt spil, hvor man er med til en auktion over en død sømands ejendele og skal prøve at købe tingene til en god pris. Det lyder barskt, men livet ombord var barskt: Når en sømand døde, blev hans ting allerede samme dag solgt ved en auktion, og hans fæller kunne på den måde købe sig en brugt hat og et par brugte støvler.

Ombord på skibet ”Bornholm” var der tit auktion under togtet til Vestindien:

- Vi ved, at 70 ud af de 350 søfolk ombord på ”Bornholm” døde under togtet til Vestindien. Vi ved, at der var præcis 35 af hver nationalitet, og vi kender skibets positioner gennem logbogen. På den måde kan vi meget præcist vise, hvor hver enkelt sømand fik sin søbegravelse - vi kan så at sige tegne et spor af kors langs hele ruten, siger Jakob Seerup.

Udstillingen berører også Englandskrigene og den deraf følgende opløsning af dobbeltmonarkiet i 1814. Det sker gennem søslaget ved Sjællands Odde i 1808, hvor det sidste linjeskib, ”Prins Christian Frederik”, gik tabt sammen med en stor del af besætningen og den danske søhelt Peter Willemoes.

Som noget af et scoop udstiller Orlogsmuseet for første gang et maleri af slaget ved Sjællands Odde malet ud fra en øjenvidneberetning; et maleri, Orlogsmuseet købte for få år siden:

- Det er ikke de kunstneriske kvaliteter, der gør maleriet enestående, det er derimod de detaljer af slaget, som maleriet gengiver. Det har næsten fotografisk karakter, siger Jakob Seerup.

Sejler sammen igen
Slaget ved Sjællands Odde var et af de sidste store søslag, hvor danskere og nordmænd kæmpede under fælles flag. Få år efter splittede freden i Kiel den dansk-norske samhørighed. Danske og norske søfolk sejlede ikke længere under fælles flag.

Efter sin selvstændighed i 1905 opbyggede Norge sin egen flåde, men borgerkrigen i Syrien har bragt den danske og norske flåde sammen igen i en fælles operation.

Udstillingens sidste afsnit fortæller derfor historien om det danske orlogsskib ”Esbern Snare” og det norske orlogsskib ”Helge Ingstad”, der lige nu samarbejder om at eskortere de fragtskibe, der sejler kemiske våben fra Syrien til Sicilien, hvor våbnene skal destrueres. På den måde opererer danske og norske søfolk igen sammen - trods 200 års adskillelse.