| Den Danske Forening i Oslo |
|---|
Den Danske Forening i Oslo Aktivitetsliste for 2010 Arrangementer Årsberetning 2009 Generalforsamling 2010 Vedtægter Danske lenker Historie Hvordan blive medlem Bestyrelsen
|
|
Årsberetning for Den Danske Forening i Oslo 2009.
Generalforsamling blev afholdt mandag 9.3.09 i Frogner Kirkestue. Der var 30 medlemmer tilstede.
Bestyrelsen har i perioden bestået af: Erna Jeppesen, formand
Mona Majgaard, næstformand
Inger-Lise Solberg, kasserer
Lise Lotte Færch, sekretær
Elisabeth Gram Jensen
Kirsten Halse
Valgkomiteens sammensætning: Uffe Bjerregaard
Bodil Strøm
Kirsten Askheim
Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling haft 4 bestyrelsesmøder.
Foreningen har pt. 143 medlemmer.
Der har været følgende aktiviteter:
29.4.2009: spændende møde i Nordens Hus med Jakob Trier, som holdt foredrag omkring temaet: Livets tilfældigheder – fra folkehøjskole til filmstudie. Han viste film fra tilblivelsen af ”Flåklypa grandprix” og både han og de 30 medlemmer som var mødt op kunne ha fortsat hele natten.
6.5.2009: I Ullern Menighedshus oplevede nogen af os (20) Cecilie Zwick Nash og andre skuespillere i et interessant og livligt program sat sammen af Frode Birkeland/Foreningen Norden.
25.5.2009: Ca 2 (!!) medlemmer mødtes på ”Alderdomshjemmet for Danske” og hjalp med at sætte skikk på haven i det fine vejr.
5.6.2009: Grundlovsdag holdt vi på Lysebu. 55 medlemmer kom til festlig dækket bord og Per Egil Hegge holdt vittig tale med mange referancer til Danmark. Under kaffen blev ordet frit og Ingeborg Ristil Skovgård læste Svinedrengen, Jørgen Diderichsen reflekterede over ”Tvivl” konferancen på Schäffergården og utrættelige Gunnar Kværk læste en af sine avis artikler fra krigens dage. Det blev en meget fin Grundlovsdag for os alle!
10.6.2009: Vi havde inviteret hinanden til Freia koncert på Freia Fabrikken – men kun 3 af vores medlemmer mødte op til den flotte koncert med Filharmonien.
22.8.2009: 15 medlemmer drog på langtur – først til Blåfargeverket, hvor vi bl.a. oplevede dansk klippekunstner Karen Bit Vejle – og derefter Inge Sørengs paradis ”Husmandsplassen” hvor vi beså alle herlighederne og blev trakteret med dejlig suppe og hjemmebagte boller.
19.9.2009: Vi var 19 som spiste hyggelig middag sammen på ”Dinner” og så Ingmar Bergmans: ”Høstsonaten” – et grumt men velspillet teaterstykke på ”Oslo Nye”.
8.10.2009: Igen mødtes vi på Nordens Hus til en god og opbyggelig aften sammen med Trond Haugen, som berettede om Knut Hamsun i anledning Hamsun-året. Han var en dygtig og interessant fortæller og de ca 25 som var mødt op kunne vanskelig løsrive sig.
10.11.2009: Efterårets store festlige middag blev igjen Mortens Aften med dejlig middag på Myrens Kjøkken. Personalet der tar så hyggelig imod os, så vi virkelig føler os som de mest trofaste stamgæster. Ministerråd Janne Jørgensen fra Den Danske Ambassade holdt festtalen.
Ca 60 medlemmer deltog i festlighederne!
3.12.2009: Julemøde på Nordens hus. Gløgg og æbleskiver og hyggelig samvær for ca 25 opmødte.
23.1.2010: Festlig forstilling på ”Latter” for 11 medlemmer.
21.2.2010: Mødested i Kafeen på Munch museet hvorefter udstillingen som omhandler Munchs ophold i København – en uddybning af teaterforestillingen vi så ”Alfa og Omega”, som er fra samme periode.
Foruden disse arrangementer har der været 3 danske gudstjenester og Kafeen på Norske Teater som hver 1.fredag i måneden har reserveret borde til os – dvs mellem 5 – 15 medlemmer fra Den Danske Forening.
Oslo, 9.3.2010
Lise Lotte Færch
sekretær
|
|---|