Logo_180.gif

Den Danske Forening i Oslo  

 



Den Danske Forening i Oslo

Aktivitetsliste for 2010

Arrangementer
Årsberetning 2009 Generalforsamling 2010 Vedtægter
Danske lenker

Historie

Hvordan blive medlem

Bestyrelsen

 

 

 

 

 

 

 

Aktivitetslisten for efteråret 2010 vil blive lagt ud i august.

En god sommer ønsker bestyrelsen

 

Aktivitetsplan for foråret 2010. 

Hvem stemmer til jubel hver sangfuglerøst?
Det er Maj!
Hvem skænker de tvivlende tillid og trøst?
Det er mai!
Hvem fylder hvert pigeligt Hjerte med lyst?
Og tænder en ild i hvert bølgende bryst?
Det er mai! Det er mai!
Og så til sagen!
Søndag 9.maj 2010 kl 17.00: Vi har fået en invitation fra Foreningen Norden der gælder Kaj Munks ”Ordet” spillet af Økern Parkteater på Linderud Gård (Baroksalen). Det beskrives som en opsigtsvækkende legende fra vor tid. Der er panelsamtale bagefter og musik af Carl Nielsen, der vil kildre vore danske øren. Kaffe og gårdens gode kage! Pris 100.- kr for foreningens medlemmer – sig fra ved indgangen! T-bane nr 5 til Vestli eller bus nr 31 Grorud. Linderud Gård er ved siden af Linderud Senter: Trondhjemsvn 319.
 
Onsdag 12.maj 2010 kl.19.00: Hva f… skjedde med Danmark? Foredrag ved den kendte forfatter Carsten Jensen i Litteraturhuset, Wergelandsveien 29. Billetter : Kr. 80,-
 
Onsdag 26.maj kl 17.00: Her er en mulighed for en god gerning: haven ved ”Alderdomshjemmet for Danske” trænger nogen kærlige hænder for at komme i fin sommerstand. Bare kom evt med havehandsker – redskaber findes stort set. Der blir kaffe ++ efter et par timers job! Adr. Fr.Nansensvej 22 – altså lige ved Majorstuen st.
 
Lørdag 5.juni 2010 kl 18.00: Nu skal vi igjen fejre Grundlovsdag på Lysebu – Kavallerfløjen og Pejsestuen blir vores for en aften! Vi starter med en lille forfriskning i Pejsestuen og så blir der flot to-retters middag og kaffe med frit ord. Som festtaler havde Thorvald Stoltenberg lovet at komme – MEN han er blevet forhindret (askeskyen har skylden) og nu leder vi med lys og lygte efter en lige så god og munter herre eller dame. Det må foreløpig blive en overraskelse! (for posten må ud!!)
Prisen er: 325 kr (for ikke-medlemmer 535 kr) – foreningen og Lysebu sponser os. God parkering og T-bane nr 1, som er byttet ud med bus-for-bane ved Majorstuen station (men det gør det meget lettere, for den har stoppested ved vejen ind til Lysebu!). Tilmelding til Mona (92666324) eller Kirsten (40637257) før 12.maj. Betal til konto 05302722767 v/Kirsten Halse
 
Lørdag 12.juni 2010 kl 13.00: Vi drager på uformel skovtur og mødes inderst på Bygdøy ved Bygdøy Stadion hjørnet af Bygdøyveien og Hengsengveien (nærmeste trikk og tog holdeplads er Skøyen - er man heldig kan man parkere i Bygdøyvn.) Så går vi ad stier og veje langs vestsiden af Bygdøy en time eller to – og med lidt held kan vi komme frem til en busholdeplads hvorfra man så kan rejse hjem! Men ta med kaffe og en sund kage (!) så det kan blive en rigtig skovtur! Og ta gerne med børn, børnebørn, venner - ! Tilmelding til Margit (92855434) 10. eller 11.juni.
 
Så er der bare tilbage at minde Jer om 1.fredag i måneden på Det Norske Teater: vi mødes mellem 11 og 12, hører digtoplæsning og sludrer til en kop kaffe/te. (Ikke juli og august)
Mer kan vi ikke nå, før vi alle tar en tur til sommer-Danmark – men bare vent vi kommer frygtelig tilbage senere – På glædeligt gensyn i det skønne forår fra bestyrelsen!
 

Lise Lotte Færch (sekretær)